|
Hvad er en akkord?
En akkord er flere toner, der klinger samtidigt. En akkord kan beskrives med
en becifring. Visse instrumenter så som guitarer og klaverer kan bruges
til at spille hele akkorder. Hvis man vil bruge akkorder fremført på
et blæseinstrument, må man få fat i flere musikere.
Treklange
En akkord er opbygget af tertser. Oftest består akkorder af tre toner:
Grundtone, terts og kvint, dog findes akkorder der kun består af Grundtone,
terts eller Grundtone, kvint - den sidstnævnte må dog bruges sparsomt,
da man ikke kan bestemme tonekønnet (altså dur/mol) og den ikke
absolut hører ind under betegnelsen akkord. Grundtone-terts-akkorden
er oftest brugt i en afslutning for at stemmeføring bliver korrekt.
En durakkord opbygges af en stor og derefter en lille terts. Således
består en A-durakkord af tonerne A, C# og E. I en A-molakkord er tertsen
lille, og de tre toner er A, C og E. I en formindsket akkord er begge intervaller
mellem tonerne små tertser, og i tilfældet med en formindsket A-akkord
(A-dim) er tonerne A, C og Eb. På samme måde som der er en formindsket
treklang, findes der også en forstørret. I denne treklang bruges
ene store tertser. En forstørret A-akkord (A+) består af tonerne
A, C# og E#.
Det at der spilles E# i stedet for E kaldes en forstørret kvint. En
anden variant, hvor der ændres på de almindelige intervaller er
de såkaldte forudholdsakkorder. Da de kaldes for "suspended"
på engelsk, bruges skrivemåden A-sus. En sus-akkord er som en dur-akkord,
men tertsen er skiftet ud med en kvart. Eksempelvis består en A-sus-akkord
af tonerne A, D og E. Det er den mest almindelige akkord og bør helt
korrekt skrives Asus4, da der også findes en anden sus-akkord (dog mindre
brugt) som hedder sus2 - her er tertsen skiftet ud med en sekund. Således
vil en Asus2 indeholde tonerne A, H og E.
Firklange
En treklang kan udbygges til en akkord med fire toner. Der findes mange slags
firklange, da der kan tilføjes en tone til de fleste former for treklange.
Ofte tilføjes en septim. I en sådan septimakkord bruges den lille
septim i forhold til grundtonen. Dette skrives ved at tilføje et syvtal
til akkordnavnet. A7 består således af tonerne A, C#, E og G. Hvis
den store septim skal bruges i stedet, skrives det som Amaj7. Om det er en stor
eller lille septim der tilføjes afhænger almindeligvis af akkordrækkefølgen
og funktionen afakkorden. En anden almindelig septim-akkord er dim-akkorden
som består af tre små tertser oven på hinanden. En Adim akkord
indeholder tonerne A, C, Eb og Gb. Der kan også være tilføjet
treklangen en stor sekst, hvilket skrives A6 - A, C#, E og F. Derforuden kan
tilføjes stort set hvilken som helst tone. Fx vil tonerne A, C#, D og
E have betegnelsen Aadd11. Man skriver "add" før 11 for at
betegne at de mellemliggende septim og none ikke medtages. add er engelsk og
betyder tilføje.
Højtopbyggede akkorder
En højtopbygget akkord eller udvidet akkord er en akkord, der består
af flere end fire toner. Der tages udgangspunkt i en septimakkord og herefter
tilføjet toner med en stor terts mellem hver. Akkorden navngives efter
nummeret på den tone, der er "længst væk" fra grundtonen.
Når der tilføjes en terts til A7-akkorden fås således
en A9-akkord. Den højest opbyggede A-akkord er A13. Hvis der tilføjes
endnu en terts, nås grundtonen igen.
Tonerne i de højtopbyggede akkorder kan ændres en halv tone op
eller ned. Dette skrives med et # eller b efterfulgt af tonens nummer talt fra
grundtonen. Et eksempel: A11b9 indeholder tonerne A, C#, E, G, Bb, D. H er i
eksemplet ændret til B på grund af 'b9' i akkorden.
For at undgå en for rodet klang, kan man udelade toner fra højtopbyggede
akkorder. Man vil ofte nøjes med tre eller fire toner. I eksemplet med
A11b9 kunne man vælge kun at bruge tonerne A, G, Bb og D, dog skal man
være forsigtig med at udelade tertsen, men meget almindeligt er det at
udelade kvinten. Man kan også udvidde firklangen A7 med en undecim og
have tonerne A, C#, E, G og D i en A7add11. I dette tilfælde vil man højst
sandsynligt undladde at spille E'et da det er den mindst vigtige tone.
|
